Pas på din ryg og undgå sygefravær og arbejdsskader



Danish Crown's leverpostejsfabrik

Danish Crowns leverpostejsfabrik i Aabenrå har investeret i en løftevogn fra Hovmand for at forhindre nedslidning af medarbejderne. Med den nye løftevogn slipper de ansatte nu for tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, som på sigt kan medføre sygefravær og arbejdsskader.

Hos Danish Crown leverpostejsfabrik produceres der leverpostej i mange forskellige varianter. En normal dagsproduktion er på 125.000 bakker leverpostej og disse mange leverpostejer sælges under Tulip-brandet - samt diverse private labels - og leveres til samtlige supermarkedskæder i Danmark. Til dalig er der 55 ansatte på sitet i Aabenraa og produktionen foregår i toholdsskift. Eftermiddag og aften rengøres og desinficeres fabrikken.


Udfordringen

At arbejde i fødevareindustrien kan være en udfordring for de ansattes ve og vel. Men med de rigtige hjælpemidler kan arbejdsmiljøet forbedres, og forekomsten af arbejdsskader kan reduceres betydeligt.
På Danish Crowns leverpostejfabrik i Aabenraa er man meget opmærksom på at undgå arbejdsulykker, tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Teknisk chef, Arne Brylle fra Danish Crown siger:

- Vi prioriterer arbejdssikkerhed meget højt, og vores medarbejdere skal ikke blive syge af at gå på arbejde. Vi vil gerne passe på vores ansatte, og bekymrer os meget om deres ve og vel.

- Derfor har vi for et halvt år siden investeret i en løftevogn fra Hovmand, og vi er meget tilfredse med liften. Den er fleksibel, gedigen i sin udførelse, stabil og pålidelig i driften. Faktisk har vores medarbejdere været så glade for løftevognen fra Hovmand, at vi har købt en mere. Den nye løftevogn er netop taget i brug i en anden afdeling her på sitet hos Danish Crown.


Løsning

Rustfri stål og hygiejnisk design

Da løftevognen skal anvendes i pakkeafdelingen (der er kategoriseret som renzone), har Danish Crown valgt en løftevogn, der er udført helt i rustfri stål og derved er ekstra rengøringsvenlig. Den hygiejniske løftevogn gør det let og ubesværet at skifte de tunge folieruller (20-50 kilo) på pakkemaskinen for personalet.

Joan Søndergård, som dagligt betjener løftevognen, siger:
- Vi er rigtig glade for den nye løftevogn. Den er meget fleksibel og let at arbejde med. Løftevognen er perfekt til vores mange løfteopgaver her i pakkeriet, fordi den er nem at betjene og få ind under pakkemaskinen ved folieskift. Den sparer os for mange tunge og besværlige løft hver dag, og det rustfrie design, gør den nemmere at gøre rent.

 

Tilpasset til Danish Crown’s behov

Danish Crown har i samarbejde med Hovmand fået speciallavet en af virksomhedens standardløftevogne. Således er løftevognen ændret på flere væsentlige punkter, så den er født til at klare præcis de løfteopgaver, der skal udføres i pakkeriet.


- En løftespecialist fra Hovmand kom uden beregning og besøgte os, og sammen fik vi skruet den rigtige løsning sammen, fortæller Arne Brylle fra Danish Crown. Han fortsætter:
- Herefter fik vi løftevognen på prøve for at teste, hvordan den fungerede i dagligdagen. På baggrund af erfaringerne fra disse tests udførte Hovmand et par ekstra tilpasninger på løftevognen. Så nu har vi fået skræddersyet en løftevogn, der matcher vores behov, og som medarbejderne er rigtig glade for.

Det er altid muligt at afprøve en løftevogn fra Hovmand før køb. Og hvis det f.eks. viser sig, at løfteværktøjet skal udformes lidt anderledes for at matche de konkrete løftebehov, så er det intet problem at tilpasse løftevognen løbende.


Konklusion

En god investering, der sikrer medarbejdernes ve og vel

Hovmands løftevogn er godkendt og anbefales internt fabrikken. Og fordi, Danish Crown ved, at det på mange måde kan betale sig at passe på sine medarbejde, udelukker Arne Brylle ikke, at de fremover vil anskaffe sig endnu flere løftevogne fra Hovmand.
- En solid løftevogn kan måske synes som en stor udskrivning, men med medarbejdernes ve og vel for øje, så er det faktisk en rigtig god investering, slutter Arne Brylle fra Danish Crown.