Ergonomiske måder at håndtere og løfte kasser og bokse på
Stabling af kasser i forskellige størrelser med en flexgaffel
Løft og tøm kasser uden fysisk anstrengelse med en drejegaffel
Hvordan håndterer man plastikbokse?
Mange logistiksystemer bruger forskellige typer stabelkaser som en integreret del af varelogistikken. Med et gaffelværktøj kan man håndtere adskillige plastikkasser ad gangen, nemt og effektivt. Gaffelværktøjet bruges til kasser, der har en kant foroven eller riller langs siderne, hvilket giver mulighed for, at udstyret kan få fat.
Vi tilbyder forskellige typer gafler i vores værktøjsserie, som alle er tilpasset et bredt udvalg af kasser. For eksempel er vores G1-gaffel et sikkert valg på grund af dens alsidige anvendelse og perfekte kompatibilitet med næsten alle standard kassestørrelser. Du kan se den live i den første video ovenfor.
Håndterer du kasser med specielle mål, har vi gaffelværktøj, der giver mulighed for tilpasning i bredden. Denne type værktøj er også velegnet til løft og transport af kasser i forskellige størrelser. Se selv i den anden video.
Endelig kan vores gafler kombineres med et drejemodul, hvis kassen også skal tømmes i samme arbejdsgang. Det giver en smidig, gnidningsfri proces, som det fremgår af vores tredje video.
Kan man løfte en KLT-kasse?
Mange kasser har ikke et spor eller en krave for oven eller neden, hvor man kan løfte kassen. En omstændighed der gør denne type kasse mere kompliceret at håndtere. KLT-kasser bruges ofte i intern logistik, hvor mange processer er automatiseret, og hvor kasser flyttes på transportbånd. Kasserne skal dog stadig flyttes og løftes ud over de automatiserede processer, og det skaber tit uforudsete udfordringer med risiko for at udsætte medarbejderne for uheld, permanente skader og besvær med bevægeapparatet.
Til at imødekomme denne udfordring har vi udviklet vores KLT-gaffel med kroge, der glider ind i fordybningerne på siden af kassen. Løfteanordningen griber godt fat i kassen og giver sikker håndtering uden at belaste arbejdernes førlighed. Du kan se det innovative værktøj i brug i den første video herover.
Håndtering af papkasser og bokse i atypiske størrelser
Bokse og kasser findes i et utal af størrelser og i mange forskellige materialer. Nogle er skabt til at være nemme at gribe og løfte, mens andre er mere udfordrende at flytte, vippe og tømme. Derudover kan kasser være lavet af pap, have kanter og riller eller håndtag. Nogle gange bliver mange forskellige størrelser og typer endda håndteret i samme arbejdsgang. Et faktum der stiller yderligere krav til løfteudstyret, der skal hjælpe med at håndtere kasserne og tage hensyn til den ansattes helbred og trivsel.
Heldigvis er Hovmand specialist inden for materialehåndtering og tilbyder løsninger, der er udstyret til at klare næsten alle udfordringer. For eksempel kan kasser, der ikke kan løftes med et gaffelværktøj, håndteres med en platform. Drevet af en fjernbetjeningsenhed kan platformen nemt løftes til den rigtige højde, hvilket gør det muligt at skubbe kasser fra fx hylder til platform eller omvendt.
Vores platforme kommer i mange forskellige materialer som for eksempel aluminium, rustfrit stål, plast (godkendt til fødevareindustrien) og træ. De fås i størrelser op til 600x600 mm, og hvis det er nødvendigt, kan vi levere dem i endnu større mål.
Hvis kassen er stor eller tung, kan platformen monteres med ruller foran og/eller på siden, så af- og pålæsning bliver nemmere.