Ergonomisk bagværksproduktion

Rygskånsomme arbejdsmetoder i konditoriet



Conditorei Weber

Traditionskonditori med fokus på tæt kundekontakt

Conditorei Weber blev grundlagt i 1979 af Brunhilde og Rudi Weber som en lille familievirksomhed med tre medarbejdere. Takket være et voksende sortiment og virksomhedens fokus på tæt kundekontakt, tradition og kvalitet er konditoriet siden vokset støt. I dag beskæftiger konditoriet godt 40 medarbejdere i produktionen. Siden 2014 har sønnen René Weber overtaget ledelsen af konditoriet sammen med sin kone Sonja. Conditorei Weber forsyner caféer, bagerier, importører og en gros-forhandlere inden for en omkreds af 250 kilometer, ligesom konditoriet fungerer som leverandør til større events i ind- og udland. Sortimentet spænder fra dagligdagens bagværk til sæsonvarer i forbindelse med jul, fastelavn m.m. samt bryllupskager, fyldte chokolader og isskulpturer.


Udfordringen

Løft af 100 kg tunge rørekedler i 1,40 meters højde

I Conditorei Weber anvendes rørekedler på op til 100 kg. Disse skal løftes og transporteres hen til deres bestemmelsessted og tømmes. I forbindelse med produktionen af fyldte kvarkboller skal dejmassen f.eks. hældes fra rørekedlerne i 1,30 til 1,40 meters højde og ned i fritureanlægget – og processen skal gentages 10 til 15 gange per skiftehold. Den tunge opgave med at holde og tippe rørekedlerne krævede tidligere to til tre personer. Normalt arbejder der dog kun én person ved doseringsanlægget, og derfor var andre medarbejdere hver gang nødt til at forlade deres produktionsposter for at hjælpe til – og selv om de var to eller tre om at håndtere kedlen, var opgaven stadig tung og krævende. Ofte skal der desuden tages mindre portioner dej ud af rørekedlerne i løbet af dagen til videre bearbejdning andetsteds. Denne proces besværliggjordes dog at det faktum, at rørekedlen og arbejdsfladen befandt sig i forskellige højder, hvorfor medarbejderne hele tiden var nødt til at bukke eller strække sig. Dette medførte en hård fysisk belastning. Særligt personalet ved fritureanlægget havde ofte ondt i ryggen.


Løsningen

Skræddersyet kedelholder

"Vi ledte derfor efter en løsning, der frem for alt skulle kunne aflaste vores medarbejdere ved fritureanlægget, men herudover også helt generelt kunne gøre arbejdsdagen mere ergonomisk", fortæller René Weber, konditormester og indehaver af Conditorei Weber. "Problemet var, at de fleste løfteløsninger er udstyret med et trykluftkabel, som vi hele tiden ville skulle flytte rundt på i løbet af arbejdsdagen." På messen FachPack fik René Weber øje på de mobile og batteridrevne løftevogne fra Hovmand og endte med at købe en INOX 200. Udover batteridriften var den levnedsmiddelegnede overflade af rustfrit stål samt udførelsen i beskyttelsesklasse IP 66 med til at overbevise den erfarne konditor. "Det var meget vigtigt for os, at den valgte løsning kunne tåle vandstænk, da den skal kunne holde til at blive rengjort med dampstråle", forklarer René Weber.

Hovmand udviklede en specialtilpasset kedelholder til Conditorei Weber, der dermed kunne bruge INOX 200 til at løfte og transportere de tunge rørekedler på ergonomisk vis. Dejen kan nu tages ud af kedlen helt uden anstrengende buk i ryggen – nu befinder kedlens indhold og arbejdsfladen sig nemlig i samme højde. INOX 200 har også vist sig nyttig ved fritureanlægget: En person kan alene og uden fysisk anstrengelse løfte rørelkedlen op til 1,30 til 1,40 meters højde og hælde dejen ned i doseringsanlægget. Med en supplerende bordholder kan INOX 200 nu også bruges ved produktionslinjen til småkager. Bordholderen måler 50 x 60 cm og anvendes som højdejusterbar arbejdsplade. Her kan man forme og fylde bagværket og herefter flytte det over på bagepladen helt uden at bukke eller strække sig – bagepladen befinder sig nemlig i samme arbejdshøjde.


INOX 200 – rustfri kedelholder til løft og transport af rørekedlerINOX 200 – rustfri kedelholder til løft og transport af rørekedler
INOX 200 – rustfri kedelholder til Conditorei WeberINOX 200 – rustfri kedelholder til Conditorei Weber
INOX 200 – skræddersyet kedelholder til Conditorei WeberINOX 200 – skræddersyet kedelholder til Conditorei Weber
Rustfri kedelholder til løft og transport af rørekedler – INOX 200 Rustfri kedelholder til løft og transport af rørekedler – INOX 200


 

"Vi har anvendt industri-løftevognen fra Hovmand i to år nu, og den er yderst populær blandt alle medarbejderne. Den udmærker sig ved sin høje kvalitet og robusthed, og så kan den anvendes selv hvor pladsen er trang. Løftevognen skal oplades hver anden til tredje dag, og takket være det integrerede batteri er der ingen forstyrrende forlængerledninger på gulvet."

 

- René Weber, konditormester og indehaver

 


Konklusion

Rygskånende arbejdsdag for alle medarbejdere

Siden anskaffelsen af INOX 200 har medarbejderne langt færre sygedage og arbejdshverdagen er helt generelt blevet langt mere skånsom for medarbejdernes rygge. Samtlige medarbejdere – uanset om det er mænd eller kvinder eller om de er små eller store af statur – kan fylde doseringsanlægget uden fysisk anstrengelse, hvilket samtidig har højnet effektiviteten.