LØFTEVOGN OG RULLEHÅNDTERING MINDSKEDE NEDETIDEN

Ostemejeriet Altenburger Land i Tyskland har siden 1897 produceret kvalitetsost, og i dag beskæftiger de 82 medarbejdere på 11.000 m2. Ostene pakkes i fødevareemballage, som kommer i store folieruller. Rullerne har før haft en vægt på 10-15 kg, som manuelt blev fragtet fra lageret til produktionen, hvor medarbejderne også skiftede rullerne på maskinen manuelt.

Da produktionen blev omlagt i 2019 til kun at køre med én type ost på produktionsbåndet om dagen, var der ikke længere behov for forskellig fødevareemballage – det kunne bedre betale sig at have større ruller med folie i maskinen, så der var færre skift og mindre nedetid. Dog vejer de store folieruller op til 30 kg, og det gav udfordringer.

INGEN BELASTNING FOR MEDARBEJDEREN VED RULLEHÅNDTERING

”Vi gik på jagt efter en løsning, der gjorde det muligt for os at bruge større folieruller uden at gå på kompromis med medarbejdernes sundhed eller at overbelaste deres rygge,” fortæller Hendrik Kotzan, leder af indkøbsafdelingen hos Ostemejeriet Altenburger Land. ”På messen FachPack så jeg de mobile industriløftevogne fra Hovmand og aftalte straks en 14-dages test i vores produktion,” fortsætter han.

Den mobile løftevogn, som Hendrik Kotzan fik på prøve, var en INOX 90 S med en 90 graders svingbar rulleløfter. Hvor medarbejderne før var nødt til at være to om at bakse rullerne på plads med håndkraft, kunne de nu ved hjælp af løftevognen løfte emballagerullerne fra pallen, dreje dem og anbringe dem direkte i emballagemaskinen. Samtidig gjorde løftevognen det nemt at fragte flere ruller til pakkelinjerne én gang i løbet af dagen, så der ikke skulle hentes flere gange fra lageret.

OPTIMERING OG MARKANT MINDRE NEDETID

For en produktion som Altenburger Land kan det ses på bundlinjen, at arbejdet er optimeret. De store folieruller skal ikke skiftes så hyppigt som før, og emballagemaskinen kan køre i længere tid uden afbrydelser. Samtidig kan medarbejderne hurtigt skifte rullerne uden at belaste ryggen.

”Alle, der har prøvet den, har straks været begejstret. Den er let at håndtere, og folierullerne lader sig nemt og ubesværet udskifte. Medarbejderne mærkede hurtigt den store aflastning,” udtrykker Hendrik Kotzan få uger efter, de fik løftevognen i pakkeriet.

På indkøbssiden gør de større folieruller sig ligeledes positivt bemærket, og det samme gælder den optimerede palleudnyttelse på lageret.

KVALITET TIL PRISEN

”Løftevognen fra Hovmand passede perfekt til vores behov og leverede samtidig høj kvalitet til prisen,” fortæller Hendrik Kotzan og uddyber, at valget af Hovmand også faldt på, at løfteudstyret var i rustfrit stål, som er et must i produktionen af fødevarer.

For Altenburger Land har løftevognen været med til at gøre arbejdsprocesserne ved rullehåndtering nemmere, hurtigere og mere ergonomiske. At optimeringerne kan ses i hele værdikæden, er virkelig et plus for det store ostemejeri, der bearbejder ca. 23 mio. kg. komælk og ca. 6 mio. kg. gedemælk om året, og som står bag Tysklands mest populære bløde gedeost Der Grüne Altenburger.

Se, hvordan vores produkter kan hjælpe med at undgå tunge løft.