HVAD ER VÆGTGRÆNSEN FOR MANUEL HÅNDTERING?

Manuel håndtering, inklusiv løft og træk, kan være årsag til skader på kroppen. Arbejdstilsynets vejledning beskriver reglerne for arbejdsgiveren og medarbejderens rettigheder, og den indeholder information om de vejledende vægtgrænser. Hvor meget vægt må medarbejderen håndtere i praksis? I vores blog ser vi nærmere på den praktiske håndtering og de maksimale vægtgrænser. 

Hovmand udvikler og implementerer metoder til optimal håndtering af materialer. Vi er aktive i mange forskellige arbejdsmiljøer, hvor der foretages manuel håndtering og løft. I forbindelse med produktion og logistik er der løbende arbejdsopgaver med manuel håndtering af tunge eller af mange lette genstande, som samlet set udgør en belastning. I forhold til belastningen af medarbejderen skal der tages hensyn til vedkommendes helbred og Arbejdstilsynets bestemmelser.

Det indebærer samtidig en mulighed for at reducere udgifterne forbundet med arbejdsskader.

Arbejdstilsynet har lavet nogle retningslinjer for, hvor meget man må løfte. De beskrives online på Løft, træk og skub - Arbejdstilsynet (at.dk) med et sammendrag herunder.

Vejledningen beskriver, hvordan virksomheder kan leve op til reglerne om manuel håndtering. Manuel håndtering omfatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft – f.eks. løft, træk og skub. Vejledningen:

• Beskriver arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering.
• Indeholder retningslinjer for at vurdere risikoen ved manuel håndtering.
• Vejleder om, hvordan man kan undgå eller imødegå risikoen for sundhedsskader ved manuel håndtering.
• Handler om manuel håndtering af ting og ikke om manuel håndtering af personer eller levende dyr.

Løft defineres ved, at byrden helt eller delvist slipper underlaget. Løft kan foregå opad, nedad og i andre retninger. Håndteringen er manuel, når det primært udføres med muskelkraft. Løftet er tungt, når det indebærer risiko for helbredsskader. Løft af byrder på under ca. 3 kg vurderes normalt ikke som tungt.

Der gælder særlige regler og retningslinjer for manuel håndtering, der udføres af unge under 18 år og gravide. Der kan desuden være behov for, at der i perioder tages hensyn til ansattes øgede sårbarhed, f.eks. efter skader, nedslidning eller sygdom.

Der skal træffes foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger nedenstående retningslinjer:

• Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen
• Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand
• Ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand

Eksempel på udregning af belastningsprocent:

Der løftes:

• 1 ton tæt på kroppen = 10 pct.
• 3 ton i underarmsafstand = 50 pct.
• 2 ton i 3/4-armsafstand = 67 pct.
• I alt = 127 pct.

Vægtangivelserne er vejledende for en stor del af de erhvervsaktive, voksne og raske mennesker under forudsætning af, at løftene i øvrigt foregår under optimale forhold.

Rækkeafstanden (R) ganget med byrdens vægt giver et udtryk for den ydre belastning på ryggen.

Vurderingsskemaet herunder giver retningslinjer for, hvornår belastningen anses for at være sundhedsskadelig, og hvor der dermed skal træffes foranstaltninger.

Det er den største rækkeafstand under løftet, der skal bruges ved vurderingen med skemaet herunder. Den største rækkeafstand ses ofte i starten eller ved afslutningen af løftet (ved frasætningen).

Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden

Rødt område: Løft i det røde område anses for sundhedsskadelige. Her skal der træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen.

Gult område: Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer for at afgøre om de forværrer belastningen, så løftet anses for sundhedsskadeligt.

I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, at hele løftet foregår midt foran kroppen, mellem midterlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at fodfæstet er stabilt, og at klimaet er passende.

I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om løftet kan være sundhedsskadeligt.

Hvis belastningen ved løftet ligger i nærheden af det grønne område, skal der normalt være flere forværrende faktorer til stede, før løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor, f.eks. arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i det gule område kan medføre sundhedsskade.

Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige på grund af vægt og rækkeafstand.

Der kan dog være andre faktorer, som gør, at arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Det er f.eks. dårlige arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og stor fysiologisk belastning. Ved gentagne løft i grønt område vil det oftest være relevant at bruge en anden vurderingsmodel – f.eks. vurdering af ensidigt, gentaget arbejde eller vurdering af arbejdsstillinger og -bevægelser.

De væsentligste årsager til skader på muskulatur og led er ofte forkerte eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Ifølge Fagbladet 3F koster arbejdsskader og dårligt arbejdsmiljø virksomheder og samfund dyrt.

I 2010 beregnede LO, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster Danmark 64 milliarder kroner. Ugebrevet Mandag Morgen har beregnet udgiften til 110 milliarder kroner pr. år. Dårligt arbejdsmiljø koster dem, der rammes af det på deres helbred, meget dyrt. Det koster virksomheden dyrt og det koster samfundet dyrt.

I mere end 50 år har Hovmand udviklet løsninger til materialehåndtering, som gør arbejdet lettere for medarbejderne og mere effektivt for virksomheden. Over hele verden anvendes vores produkter dagligt af produktionsvirksomheder og i industrien til at lette de manuelle håndteringsopgaver. Kontakt os i dag, hvis du vil vide mere om vores produkter, og hvordan de kan bringe ergonomi, effektivitet og besparelser til din arbejdsplads.